Callere og musik i 2015
Callere og musik i 2015

Bob Isaacs, New Jersey, USA
Bob har vi haft i tankerne i flere År. Vi mødte ham på Pinewoods, for ca. 20 år siden, en af de første gange vi var der. Han er en super god caller og har skrevet en masse super gode danse. Der kan skrives en hel masse andet godt om ham, men det vil bare fylde for meget, så vi vil bare sige – han er en caller man bare skal opleve.
Bob Isaacs. Youtube


Steve Pike, Wisconsin, USA
Steve kommer, som Carol Ormand, fra Wisconsin og det er da også Carol, som var i Tommerup sidste år, der har anbefalet ham. Steve har været lærer, men er lige gået på pension. Han har i over 20 år callet ved et utal af arrangementer over det meste af USA. Hans tydelige, kortfattede og afslappede instruktion fremhæver glæden ved dansen, samtidig med at han opbygger en slags fællesskab mellem dansere og musikere. Derudover har han været enten arrangør eller medarrangør af et utal af dansearrangementer i hele USA. Så glæd jer, det er endnu en erfaren caller, vi her har fået fat i.

Audun Reitzel. DK
Audun er der vist ikke mange, som ikke kender. Audun er som caller, en af de gamle rotter i faget. Audun kan lidt af hvert og har callet ved arrangementer over det meste af Danmark samt været instruktør på flere callerkurser. Audun kendes også for hans meget specielle amerikanske/engelske accent. Vi glæder os til at få Audun på scenen i Tommerup for anden gang.
Roskilde Contradance og Egedal Contradance


Marianne Peter. DK
Marianne er ligeledes en erfaren caller med 15 år på bagen. Da jeg spurgte Audun hvem han gerne ville have som medcaller fredag aften, var han ikke i tvivl, Marianne stod som første prioritet. Og da Marianne ikke har callet i Tommerup var det meget let for os vælge hende.
Odense Square Dance


Vertical Expression. UK
Vertical Expression er kendt fra den Sønderjydske Festival i Højer sidste år og anbefalet af ECDB. Vi hørte og dansede til dem i Højer og synes helt bestemt, at de fortjener at komme til Tommerup. Vi glæder os rigtig meget til at gense og høre Charley og Ian Roberts samt Ian og Margaret Benton.
Vertical Expression. Youtube


Reel of Two / Reel of Three. DK
Lotte, Jørgen og Jeremy vil med deres sprudlende musik, spille til workshop lørdag og søndag samt ballet lørdag aften. Glæd jer de er garanteret bare så klar med deres fantastiske musik.

Callere og musik i 2016
Callere og musik i 2015
Callere og musik i 2014
Callere og musik i 2013
Callere og musik i 2012
Callere og musik i 2011
Callere og musik i 2010
Callere og musik i 2009
Callere og musik i 2008
Callere og musik i 2007-1991