Callere og musik i 2014
Callere og musik i 2014

Carol Ormand, WI, USA
Carol har også tidligere deltaget i Tommerup i 2004 og har callet siden foråret 1990. Hun har callet ved et utal af baller, weekends og festivaler overalt i USA. Da hun i 2005 flyttede til Madison i Wisconsin begyndte hun også og spille fiddle, hvem ved måske hun giver et nummer? Carol er en rigtig sjov pige og vi er ikke i tvivl om, at hun nok skal få sat gang i dansen.
Carol Ormand
Carol Ormand. Youtube


Mary Devlin, OR, USA
Mary har tidligere deltaget i Tommerup i 2002, men mange kender hende også fra Silkeborg. Mary’s smittende glæde og gode humør gør hende til en af Nordvest Amerikas favorit callere både inden for contra og squares, men også for English contra dance. Mary caller danse som har et godt flow og som passer til musikken, så danserne får en rigtig god oplevelse. Når I ser videoen her nedenfor med Mary, så læg mærke til damen med barnet på ryggen, måske vi skal have fat i danserne allerede på det tidspunkt?
Mary Devlin
Youtube CDSS 2013 Lifetime Contribution Award Weekend


Lisbeth Knudsen. DK
Lisbeth er en ualmindelig sød og sjov sønderjysk caller, der med sit gode humør, kvikke bemærkninger og charmerende væsen helt sikkert vil sætte fut i dansen fredag aften. Lisbeth har været caller i 18 år og mange kender hende fra ”En søndag i Søgård”. Lisbeth vil desuden lørdag formiddag holde en workshop i line dance.

Hans Pitters. DK
Hans er ligeledes en erfaren caller med 18 år på bagen og mange kender ham fra sommerdans i Vejle. Hans er som Lisbeth en caller med godt humør og en god humor, så med både Lisbeth, Hans og English Contra Dance Band på scenen bliver der helt sikkert gang i ballet fredag aften. Hans står for en workshop søndag formiddag med mange spændende SD-breaks.
Bredballe Dancers


English Contra Dance Band. UK
Igen! Igen! Ja hvorfor ikke, når de nu er så gode og populære. Vi tror såmænd næsten heller ikke de kan undvære os? Linda en fortryllende fiddleplayer og Gareth på piano, så kan vi ikke få det ret meget bedre.
English Contra Dance Band , UK


Reel of Two. DK
Jørgen og Jeremy vil med deres sprudlende musik, spille til workshop hele lørdagen, glæd jer til deres fantastiske musik.

Reel de Quebec. DK
I skal naturligvis ikke snydes for hele dette fantastiske band, de kommer hele gruppen og spiller til ballet lørdag aften, plus at de også spiller om søndagen både til workshop og afslutningsdansen. OBS! Måske vi får alle musikerne til at spille sammen til sidst? Det er sket før!


Callere og musik i 2016
Callere og musik i 2015
Callere og musik i 2014
Callere og musik i 2013
Callere og musik i 2012
Callere og musik i 2011
Callere og musik i 2010
Callere og musik i 2009
Callere og musik i 2008
Callere og musik i 2007-1991